PukScharbau

PUK SCHARBAU
KOMMUNIKATION LEDERSKAB FORANDRING

Communication can change behaviour. Good communication can change people and transform the way we operate and create results together.

 

              

Klar og kreativ kommunikation

Præsentations- og Performance Workshop. 

Lær at bruge dig selv og skab relationer! Skab en klar struktur og bruge kreative virkemidler og enkel storytelling der får modtagerene til at huske dit budskab.

1 dags intensivt kursus med maks. 8 deltagere

"Hvorfor står du der? Hvad er dit WHY? Og hvilken effekt vil du skabe hos dine modtagere?"

Det er nøglespørgsmålene som vi stiller på præsentations- og performanceworkshoppen Klar og Kreativ Kommunikation. Workshoppen er et gennemtestet én dags præsentations- og performance format med max. 8 deltagere hvilket sikrer et højt individuelt udbytte. Dagen er tilrettelagt med korte input omkring retorisk og mundtlig kommunikationsteori, inspirerende videoeksempler, efterfulgt af praktiske træningssessioner, øvelser for krop og stemme og deltagerpræsentationer med videooptagelse og individuel feedback.

Du introduceres til og trænes i at benytte fire grundlæggende kommunikationsværktøjer,  der styrker din forberedelse og støtter dig i situationer som præsentationer, møder og en-til-en dialoger og du kommer selv på gulvet foran kameraet og får individuel feedback.

Se kursuskalender og tilmeld dig her  - download PDF her

Workshoppen fokuserer på tre faser i din kommunikation:

1.     FORSTÅ

Du får værktøjer til at komme ind til essensen i dit indhold - dit WHY- og du bliver klar på ræsonnementet bag dit budskab og de konsekvenser det har for modtagerne - "Whats in it for me?"

2.     FORMULER

Du får redskaber til at formulere dit budskab, så det fremstår både klart, visuelt og inspirerende for dine modtagere.  Med en klar og enkel struktur og brug af levende eksempler og storytelling får dit budskab stor gennemslagskraft

3.     FORMIDL

Du får indsigt i, hvordan du bedst kommunikerer involverende og motiverende med dine modtagere, og hvordan du skaber en tillidsfuld og stærk relation i rummet ved at brug af effektfulde retoriske og nonverbale virkemidler. Vi sætter fokus på evnen til at skabe involverende og relevant dialog med klare rammer og et skarpt mål.

Workshop output - du får:

  • Styrket din evne til at fremstå som en klar og kreativ kommunikator
  • Et simpelt sæt af kommunikationsværktøjer til at forberede, skabe og strukturere dit budskab
  • Lært hvordan du kan bruge din stemme og din krop til at støtte din kommunikation
  • Lært dine egne non-verbale signaler at kende og opnår en bedre forståelse for hvordan andre tolker dig
  • Du bliver bedre til at være spontan og afslappet når du er på
  • Du får teknikker til at indtage rummet og skabe dyb kontakt til dine modtagere
  • Du får enkle teknikker til bedre stemmebrug og pausering
  • Du lærer at bruge kreative virkemidler og enkel storytelling der får modtageren til at huske dit budskab

 

Program: 9.00-16.30

  • Introduktion til de fem kommunikationsværktøjer. Forstå dit indhold og lær at udvikle og strukturere dit budskab
  • Pecha Kucha træning - et japansk improvisations-præsentationsformat der kan inspirere dig til at være kreativ, spontan og legende.
  • Vi arbejder med storytelling og brug afbilleder til at skabe engagerende kommunikation
  • Vi udforsker hvordan du kan benytte din stemme, pauser, intonation og nonverbal kommunikation til at styrke dit budskab
  • Vi arbejder med nærvær og involvering af modtagerne
  • Raffinering af din forberedte præsentation ved brug af værktøjer og indput
  • Individuel præsentation og feedback fra deltagerne og Puk Scharbau.
     

Hver deltager videofilmes og får tildelt sin egen præsentation, samt feedback, på en fil efter workshoppen. Derudover udfylder du et personligt handlingskort der definerer dine individuelle udviklingspunkter.

Deltagerpris inkl. videofil, fuld forplejning og materiale: 6400 kr ex moms.


 

Tilvalg: Valgfri individuel session

For at styrke dit individuelle output har du mulighed for at booke en individuel opfølgnings-session. Her gennemgår vi din videooptagelse af din præsentation og dit personlige handlingskort, og du får specifikke råd og øvelser til din videre udviklingsrejse.